Farvel til alt der hedder glamourøst.. nu er jeg mor

Jeg ammer også denne gang og grænserne er rykket lidt!

8af195f0-11a0-48be-ae50-fa8a9fa63a9cFor et halvt år siden skrev jeg et blogindlæg om amning i det offentlige rum, debatten i medierne og min egen grænse og holdning. Du kan læse indlægget her: Det der amning, også i det offentlige rum!

Som jeg netop havde ønsket og drømt om, ammer jeg også denne gang med 2. barn. Første gang fuldammede jeg i 10 mdr. fordi baby E ikke ville spise mad og grød. At fuldamme betyder at baby KUN lever af mors mælk og måske maks smagsprøver og små bidder af rigtig mad. Faktisk er det sjælendt nogen fuldammer så længe og det var altså heller ikke med min gode vilje, da det var rigtig hårdt når baby ikke ville spise andet. I den alder er det store portioner og meget næring der bliver spist, så min krop var drænet. Dette ændre ikke på at jeg ønsker at amme lang tid igen, dog gerne sideløbende med anden mad!

Det der amning?!
For mange mennesker betyder amning blot baby og bryster med mælk. Så åbner man bare også spiser baby.. vupti!
Så nemt og enkelt er det bare ikke, selvom det ellers ville være dejligt. I virkeligheden er det meget mere kompliceret og meget følelsesbetinget og det er det ikke alle der er klar over. (Så hav gerne dette i baghovedet inden du ruller øjne af den næste mor du ser amme i offentligheden).
Når baby kommer op på brystkassen første gang, ligger de hud mod hud og skal allerede der lære at spise eller i hvert fald opdage mælkekilden. De næste maaaaange dage og uger er en kamp for de fleste. Man ligger hud mod hud i mange timer af døgnet og det kan godt været ret isolerende og psykisk hårdt. Man pumper mælk med en pumpe for at sætte gang i mælkeproduktionen, som for nogen er svære end andre. Nogen kæmper for at klemme dråberne ud og for andre går det nemmere. Mælken løber til efter nogen dage og DET kan og er oftest enormt smertefuldt. Faktisk nok ikke helt til at forestille sig! Hvis babyen spiser bare lidt forkert får man ofte sår på brysterne, OGSÅ enormt smertefuldt! Nogen får brystbetændelse og andre svamp. Det kan være et helt mysterie at finde ud af hvor meget, hvornår og hvordan man skal amme den lille, med utallige ammestillinger, en skrigende baby og forskellige mængde mælk i hvert bryst. Nogengange vil baby kun spise i én bestemt ammestilling og andre gange vil de slet ikke.. alt imens de skriger på mad og morens sved drypper af panden af frustrationer. Man bader ofte i mælk overalt og slipper baby brystet for tidligt skal man kontrollere mælkestrålen inden den skyder den forkerte vej eller rammer baby i øjet. Ja det er altså en større videnskab og man forstår godt at nogen giver op eller (som jeg selv) har fældet et par tåre i forbindelse med ammestarten. For nogen kommer amningen aldrig til at fungere og for andre er det en kamp i flere måneder, før det køre helt “perfekt”.

Når baby så græder i offentligheden, så tænder morens instinkter og baby skal bare have mad med det samme. Man har i første omgang kæmpet for at kunne amme sit barn og når de skriger på mad løber mælken ned og dine følelser kommer på overarbejde. Som jeg skrev i tidligere indlæg, så er det ofte derfor man ser ammende kvinder nogle mærkelige steder i offentligheden. Det er i den bedste mening!
Jeg selv kunne ved 1. barn ikke finde på at amme på en restaurant og har nogengange siddet på toilettet eller et puslerum og ammet (ikke så lækkert). Hvis jeg så engang imellem ammede i fuld offentlighed var jeg godt tildækket så både E og jeg selv nærmest ikke var til at få øje på:)! Denne gang fandt jeg mig selv ammende på en restaurant efter 2 uger. Dog fuldstændig tildækket af hensyn til andre mennesker (jeg selv er blevet mere large). Så min egen grænse har rykket sig til at jeg nu altså godt kan amme de fleste steder, men jeg har respekt nok overfor andre mennesker til at dække mig helt til hvis det sker. Og jeg gør det stadig helst ikke:)

Så alle ammende kvinder skal tænke på følelserne hos dem der ikke er så bekendte med amning og godt kan synes det er lidt voldsomt. Samtidig skal offentligheden tænke på morens ammekamp og de kæmpe store følelser og instinkter der ligger bag amningen. Giv plads til hinanden og hav forståelse begge veje.

Det var vidst det for nu:) God mandag allesammen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til alt der hedder glamourøst.. nu er jeg mor