Vores erfaring med manden på barsel

Der er en større debat omkring mænd på barsel i øjeblikket. Det er ikke første gang dette er en debat i medierne og i det offentlige rum samt de sociale medier. Nogen er for, nogen er imod og mange andre delte meninger. Personligt synes jeg det er en ret spændende debat og jeg er spændt på hvad den fører til.

Det seneste jeg har hørt er politikkens artikel, hvor barsel simpelthen bliver gjort op i kroner og øre. Her fortælles der, at hvis kvinderne overlod lidt mere af barslen til mændende, vil vi som kvinder få en bedre karrierer og højere årsløn. (Det siger i ikke?) Det giver sig selv at man som kvinde, med længere pauser i karrieren og arbejdslivet, ikke opnår præcist det samme, som en mand der er tilgængelig på arbejdsmarkedet hele tiden. Men det er i virkeligheden ikke der problemet ligger. Kvinderne kan jo ikke bare GIVE barslen til manden, heller ikke altid hvis de ønsker det. Andre ønsker det slet ikke. Derudover mener jeg ikke tid med ens barn/baby kan gøres op i kroner og øre. Jeg har en fin karrierer og er tilfreds med løn og mit barn er rent faktisk vigtigere for mig✌🏼️

Den første problematik der kan opstå, er for nogen, valget mellem amning og job. Vi får hele tiden af vide at vi skal amme så længe vi kan og at det er det bedste for barnet. Men hvis vi skal give barslen videre til manden for hurtigt, mister vi herved muligheden for at fuldammede længe. (Jeg mener ikke at det er forkert at give flaske. Jeg selv valgte bare at fuldamme i 10 mdr.) Christian var også ret opsat på, at jeg skulle amme længst muligt og jeg derfor skulle have fuld barsel.

Derudover er det begrænset hvor meget barsel manden har mulighed for at tage og dette skal selvfølgelig tages op. Egentlig er jeg ret enig i, at mænd og kvinder burde have ligestilling og mulighed for selv at vælge hvem der tager barsel. Det vil nok aldrig blive 50/50 opdeling, men hvis mænd ønsker det og der er enighed i husstanden, burde man vel have muligheden:)?

Hos os, var de første 14 dages barselsorlov hos C, virkelig nødvendig. Det er så specielt at blive forældre for første gang og man har brug for at finde sig selv i den nye rolle og finde hinanden som familie. C var rigtig god til at opvarte imens jeg ammede dagen lang😅 Det tager nemlig (hvilket kom meget bag på mig), lang tid at få en god amning op at køre. Der er mange udfordringer i den forstand!

I slutningen af barslen valgte vi at C tog et par måneders barsel og vi forventede egentlig at det var en fornuftig beslutning… det var det så ikke…
Han havde det ok, men også kun ok. Han elskede at se sin lille pige udvikle sig hver dag, men det var slet ikke ham at gå derhjemme med en baby. Som han selv sagde, så er han nok ikke bygget til det der barsel! Jeg synes også der skal være plads til mænd der ikke gider barsel.
Der er “lejeaftaler”, barnevognsture, gylp, utallige bleskift, madplaner, sundhedsplejerske besøg, ingen tid til toiletbesøg, afslapning eller bad (selvfølgelig afhængigt af barnets temperament og behov). Derudover er der tøjvask, opvask, koge flasker (en stor bedrift i sig selv), madlavning, rengøring osv osv. Det kræver også en bestemt portion tålmodighed at have med sådan et lille væsen at gøre. Ikke alt går efter eget hovede, men efter babys. Alt imens man også gerne vil passe bare lidt på sig selv. Ja det er vel bare ikke for alle med barsel og det var vi erfaret. Nogen af de ting det kræver, er noget der ligger helt naturligt til kvinder (ikke en direkte generalisering). Men fra naturens side, tror jeg på det ligger i os. Det er bare min helt egen vurdering og hvad jeg inderligt tror på.

God mandag til jer alle:)