Dette indlæg skriver jeg dels, bare for at dele både op og nedturer under en graviditet, men også for at kunne informere og hjælpe andre gravide, der måske er i samme situation. For nu er det jo sådan at graviditet ikke er en sygdom, men alle reagerer meget forskelligt og for nogen af os FØLES det f**** som en sygdom (trods glæden). Hvis vi spoler tiden tilbage til 2014, hvor jeg (endelig) bliver gravid efter 5 spontane aborter. Babyen er E og hun bliver i maven. Lykken og glæden kan slet slet ikke beskrives med ord og jeg følte mig mildest talt velsignet og som verdens heldigste kvinde (lyder underligt at kalde sig selv en kvinde!). Nå men trods den...

Nu har vi jo netop afsløret kønnet på vores kommende oktober babypige. I den forbindelse vil jeg da lige vende emnet omkring kønsscanning og tidlig kønsscanning. Det er meget forskelligt hvad folk vælger og det er egentlig ret spændende:) Derudover også vores egne tanker om kønnene. Ved første barn (E), var min mand meget i tvivl om han ønskede kønsscanning i uge 15. Han vaklede meget, men tror han kom til konklusionen at det alligevel var liiiiiidt spændende og han var liiiiidt nysgerrig. Jeg derimod var slet ikke i tvivl. Det kunne næsten ikke gå hurtigt nok og jeg var meget utålmodig og alt for nysgerrig. Det kan også have noget at gøre med at kvinden har barnet i sin...

Jeg opdagede hurtigt at maven ville vokse hurtigere her i 2. graviditet. Allerede i uge 5, hvor graviditeten ikke var bekræftet, kunne jeg se det (min mand troede jeg var blevet skør:))! Siden da er det kun gået én vej og det er ud ad;) Når man kigger på billedet kan man også se en betydelig forskel på graviditeterne. Jeg havde ikke overvejet at der kunne bliver så stor forskel, men mine mavemuskler taget i betragtning, er det vel ikke så underligt. EJ, det hele har jo givet sig før, både livmoder, ligamenter, mavemuskler mm. Derudover er min datter kun 2 år og maven har ikke fået såååå lang tid til at komme sig og jeg tror også det har...

Jeg lovede jo at vende tilbage til bloggen igen og jeg kunne på daværende tidspunkt ikke fortælle jer hvorfor den stod så stille. Det kan jeg nu! Som i nok har opdaget så venter vi nu barn nummer 2. Tiden fra jeg opdagede graviditeten til nu, har været meget turbulent med med ambivalente følelser. I et andet oplæg vil jeg kommer nærmere ind på hele forløbet frem til nu, som netop i starten bød på en lille nedtur, som heldigvis rettede sig igen. Jeg havde håbet på at jeg ville slippe for opkast og kvalme her 2. gang. Ingen graviditeter er ens og man har jo lov til at håbe. Desværre blev jeg ikke skånet og i uge 6-7, blev...

-Sponsoreret Først og fremmest, så undskylder jeg mit fravær herinde på bloggen. Til jer der følger med, så lover jeg at der fra NU af bliver kort imellem mine indlæg igen. Det er ingen hemmelighed at vi har været meget pressede på hjemmefronten det sidste stykke tid, fordi C var væk i 6 uger, jeg kæmpede for at få hverdagen til at hænge sammen herhjemme og der sker mange andre ting på hjemmefronten. Jeg burde dele det hele med jer og det er jo en af de ting en blog handler om, men jeg har slet ikke haft lysten og overskud til at skrive. NU er vi dog ved at være oven på igen og vi har jo også bestilt...