Farvel til alt der hedder glamourøst.. nu er jeg mor

Ej overskriften er måske liiiiige voldsom nok, men det kan af og til være sådan man føler det, når livet tager en drastisk drejning og man bliver MOR.

Tag f.eks lige nu… i dette øjeblik har jeg lige siddet og pumpet utallige mælkedråber ud med en irriterende manuel brystpumpe, i håb om at have samlet nok mælk sammen til at drage til julefrokost uden baby om 3 uger. I de timer jeg er væk skal min kære mand passe F imens den store er hos farmor og farfar. Alt imens jeg scroller henover Instagram og facebook, med fantastiske billeder fra bekendtes og vennernes glamourøse byliv. (Det liv jeg selv har givet afkald på imens mine smukke piger vokser op).

Jeg arbejder i København og pendler derfor normalt 1,5 time hver vej. Det skal jeg selvfølgelig også når jeg skal til julefrokost og der skal jo derfor ikke mangle mælk i fryseren! Imens ligger min mand og ældste datter i soveværelset og sover lur, da hun har fået bræksyge. Jeg vandre stadig rundt i mine nederen graviditetsbukser, som er så store at de snart hænger nede om anklerne. Jeg har ikke haft tid eller overskud til at købe nye bukser, før i dag. Jeg måtte ud af huset med den lille, for at undgå smitten, så lejligheden til nye bukser bød sig.

En anden ting er, at udover min smukke dejlige datters bræksyge, så ærger jeg mig utroligt over den julefest i vuggestuen i morgen, som vi nok ikke kommer afsted til. Ja det er DER i livet jeg er… julefest i vuggeren er faktisk noget jeg har glædet mig til at dele med min lille familie, i mange uger.

Ja mit nye liv er langt fra vildt glamourøst, med en masse frihed og ingen lækre 3 retters menuer der er værd at ligge på Instagram herhjemme. Nok nærmere en god gang spaghetti kødsovs eller en bøf med grønt. Jeg spiser ikke på dyre lækre restauranter, shopper dyre dyre accessories i lækre butikker, tager på weekendtur med manden eller går i byen på de hotte steder fredag aften.. det ændre dog ikke på hvor meget mening mit liv pludselig giver. At opleve den her kærlighed, hvor man bogstavelig talt ikke KAN rumme de store følelser og være SÅ meget for sine børn, betyder alt. At føle man kan gøre så meget for 2 små væsener og mærke deres afhængighed af mor og far, giver livet mening. At vide deres fremtid afhænger af mig og os og se deres lys i øjnene når de glædes over den gode aftensmad eller bare en sky på himlen.. de små ting, som vi andre glemmer at sætte pris på i hverdagen, den livsbekræftende glæde jeg får ved at se livet igennem deres øjne. Den kan ikke overgås af glam og penge eller frihed.

Jeg ved det er på lånt tid og jeg ved mit liv ændre sig igen en dag, i takt med at pigerne vokser op og bliver mindre afhængige af deres mor og far (gud forbyde det), men lige nu.. der elsker jeg mit “kedelige almindelige” morliv. Det liv hvor jeg sætter mig selv til side for to små væsener og kun lige engang imellem husker mig selv.. det er sq et dejligt og meget meget givende liv. Ekstremt sundt for mentaliteten. Jeg vil nyde det så længe det vare og vide at jeg har gjort det godt. Nu glæder jeg mig desuden altid endnu mere, når jeg i ny og næ tager mig tid til at gå ud og de lange bade er efterhånden også ren luksus!

Jeg vil som den sidste ting også godt sige, at jeg stadig er den samme person, med samme skøre personlighed og samme trang til at komme i byen og danse røven ud af bukserne med en drink i hånden. Bare ikke lige så ofte som før og bare ikke lige nu.. (slet ikke når jeg ammer selvfølgelig);) Min fedeste for nylig oplevelse var nok babybio, hvor jeg så “bad moms 2” med mødregruppen! Og det VAR rent faktisk en vildt god (og ret speciel) oplevelse.. ja jeg går sq all in på det der barsel:)

Nå.. tilbage til mælken og det lille væsen som så småt begynder at spærre øjnene op ved min side❤️