Nu... forårs og sommershopping!

Hvornår skal de på eget værelse og hvornår er hvilken seng bedst?!

e98b4f1f-23f8-4466-8f39-6544f2489ff7

-Sponsoreret

Svaret er mange og alle børnefamilier gør det forskelligt. Jeg tror ikke på en facitliste og man skal gøre det barnet og familien trives bedst med. Alligevel kan jeg sige af erfaring at det er en virkelig svær føling og hvis man som jeg, sover med sine børn i sengen de første mange måneder eller som nu, med bedsidecrib, er det en virkelig stor og svær ting hvis og når de skal på eget værelse.

E sov i vores seng, ved siden af mig til hun var omkring 9 mdr. Vuggen stod ved siden af vores seng og vi havde adskillige gange forsøgt at putte hende i egen tremmeseng på vores værelse. Intet fungerede, andet end ved min side også måtte det bare omfavnes. Da hun var mellem 8-9 mdr, begyndte hun dog at sove meget uroligt og hun vågnede af os eller vi vågnede af hende. Vi snakker opvågninger af begge parter et par gange i timen, så HER fik vi for første gang fornemmelsen af at hun måske ville sove bedre for sig selv. Så ind på eget værelse og i tremmeseng og HEY, nu sov hun godt og sov igennem. Så det har helt klart været det rigtige valg at afvente hendes signal.

F sover lige nu i en bedsidecrib på vores værelse. Det er et godt bevis på at alle børn er forskellige, for hun har aldrig sovet særlig godt op af mig. Hun har fra hun var helt lille, sovet bedst i en Babynest i vores seng og efter et par måneder rykkede vi hende i bedsidecrib. Her sover hun rigtig godt og har intet imod at blive lagt der alene. Havde det været E, var den ikke gået i 5 minutter! Så det har vi selvfølgelig bare omfavnet og gør hvad hun trives med… også selvom det betyder at jeg har rejst mig og ammet HVER gang og ikke sådan halvt sovende og liggende. Dog sov jeg så bedre mellem hver amning og ligger bedre, end jeg gjorde med E. Utroligt at to søskende kan være så forskellige.

Nå men vi begynder så småt at gå med tanken om at prøve og rykke F på eget værelse i tremmesengen, fordi hun godt kan og vil ligge alene. Det betyder vi kan få soveværelset for os selv og alle parter måske sover mere uforstyrrede af hinanden. F bliver lidt forstyrret når vi går i seng, hvilket hun ikke ville blive på eget værelse. Det bliver ikke lige nu vi rykker hende, men måske om en måneds tid. E sover i en juniorseng og F måske snart i tremmeseng… ja der findes mange børnesenge og også med dem, kræver det føling ift. Hvornår de skiftes ud til næste størrelse. Alt er generelt en stor gættekonkurrence når man har helt små børn:)

Lige nu er F startet på at spise meget grød og amningen fader lidt ud og dette skete først med E da hun var 9 mdr. (Kold tyrker)! Så der sker meget for hende i forvejen og jeg vil ikke presse hende med for mange ting ad gangen. Jeg folder hænderne og takker for barsel, som giver god tid til den slags tanker og tid til barnets udvikling i trygge rammer herhjemme.

Skrevet i samarbejde med www.happykids.dk , som i øvrigt har alt fra bedsidecribs til juniorsenge og mere til:)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu... forårs og sommershopping!