Does, Don'ts og tips til London!

Pottetræning kan gøres på mange måder, hvilken er den rigtige?!

img_5678Som overskriften siger, så er der mange måder at gøre “det der” pottetræning på. Jeg tror alle forældre gør det forskelligt, nogen læser sig frem og andre føler sig til en metode. Nogen mener det skal trænes og andre mener det sker helt af sig selv. Om man vil det eller ej, bliver man som forældre nødt til at tage stilling til det på et tidspunkt.

E har i lang tid vist interesse for at tisse på toilettet og på potten. Hun sætter sig derpå med ble og tisser. Hun går meget op i at gøre sig og trække op efter toiletbesøg mm. Det hele er dog lidt som en leg, men vi føler det er den rigtige tilgang for os. Da hun begyndte at vise interessen, købte vi et børnesæde til toilettet og en potte. Men vi valgte at begge ting skulle introduceres og derefter ellers bare stå der som en naturlig del af badeværelset.
Nogen mener at man på dette punkt skal “træne” barnet og tage et par dage uden ble, hvor de skal lære at bruge potten og nogen placere potten foran fjernsynet, så barnet bare sidder der indtil de tisser derpå. Jeg har egentlig ikke læst noget på nettet om det, men som sagt bare følt efter hvad E ville synes om og hvad vi synes var det rigtige at gøre.

Ovennævnte metode har slet ikke været på tale herhjemme. Vi har snakket meget om det med toiletbesøg jævnligt og vi har fortalt at hun skal tisse på potten når hun ikke har ble på. Det sker dog altid at det ender på gulvet og det har hun selvfølgelig ikke fået skældud for. Der har vi bare fortalt at man skal tisse i potten også ellers ladet den ligge ved det. Sådan har set stået på længe og hun sætter sig ofte selv på potten når vi er på wc. Vi tror på at det hele kommer af sig selv, når hun er klar. Så længe man taler om det og hun spejler sig i os, så kommer det stille og roligt.

SÅ skete det i går! Uden træning, uden tvang, uden henvisning! Hun gik uden ble og sagde pludselig “kommer lige om lidt mor” “Emma lukke døren”. Så gik hun ud på badeværelset, lukkede døren og kom stolt tilbage og sagde “mi tisser på potten mor”! Jeg var noget tvivlsom, men hun havde tisset og tilmed tørret sig og smidt papiret i potten bagefter. MOR VAR SÅ STOLT! Min kære mand havde tømmermænd og sov efter en polterabend og jeg havde virkelig løst til at vække ham og råbe det til ham. Det kan slet ikke beskrives hvor stolt man er i denne situation som forældre!:) Derudover var det også den her følelse af hendes selvstændighed og fordi jeg ikke havde påduttet hende noget. Hun gjorde det fordi hun ville og jeg er og var så stolt af min lille/store pige.
Hun skulle selvfølgelig have en masse ros og fik et par stykker slik fra slikskålen. Så tog vi op og handlede, hvor jeg gjorde meget ud af at fortælle hvor dygtig hun var og at hun måtte vælge noget legetøj fordi hun havde tisset på potten. At pigen så vælger en mikro slikpose til 3-4kr i stedet, jamen det klager jeg ikke over.
Fordi vi ikke decideret træner det, skal hun stadig roses til skyerne så hun ved hun har gjort noget godt. Hun skal ikke vælge legetøj hver gang hun gør det, men ros skal ikke mangle.

Jeg tror der kan gå tid før det sker igen, men det kan også sagtens være hun bare har fanget den nu. Jeg ved det ikke og det må tiden vise. Vi fortsætter i hvert fald bare i samme retning og uden “pottetræning” som sådan.

Rigtig god mandag og god ferie til jer der har det:)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Does, Don'ts og tips til London!