Juniorseng, nyt værelse og ondt i mor-hjertet

Alle skal igennem det på et tidspunkt. Vores “små babyer” skal i juniorseng og det er faktisk et stort skridt. Det kan lyde åndsvagt, men det er en ret stor ting for mange forældre eller i hvert fald mødre, fordi det ligesom indikerer en ny “alder” og periode hos barnet. De kommer lige et skridt nærmere på at være et barn og ikke vores babyer mere. Men hvordan løser man lige den der overgang og hvornår?!

Jeg ved fra min omgangskreds og fra os selv, at det der med juniorsengen, ventes der helst med til det er yderst nødvendigt at skifte tremmesengen ud. Det kan være fordi at “baby/barnet” kravler ud selv eller andre individuelle årsager. Man frygter for det første at overgangen bliver svær og man skal starte forfra med putterutiner mm. Derudover vil barnet fremadrettet selv kunne gå ud af sengen når de egentlig skal sove, om natten eller trisse ind til mor og far i tide og utide. Det kan derved forstyrrer en masse søvn hos alle parter, hvilket ingen forældre selvfølgelig er interesseret i.

Vi har netop for en uges tid siden rykket vores “lille baby” som ikke er en baby mere, i juniorseng. Hun er 2 år og 3 måneder og egentlig var det slet ikke nødvendigt endnu. Hun kravlede ikke over kanten på tremmesengen og vi havde egentlig rigtige gode putterutiner og en pige der bare sov trygt og fint i sengen hele natten. Så hvorfor skifte?!
Vi venter jo barn nummer 2, som kommer til oktober. Hun skal overtage E’s nuværende babyværelse og tremmeseng, imens E skal på nyt værelse et par meter længere væk fra os og skal af samme årsag også hen i sin juniorseng. For en sikkerhedsskyld ville vi gerne sørge for at værelset og sengen var tilvendt inden lillesøster kommer til verden, for at få de bedst mulige nætter med 2 små børn. Derudover vidste vi ikke hvordan overgangen ville gå og derfor er det selvfølgelig en fordel at begynde i sommerferien, hvor vi ikke skulle op på arbejde hver morgen og derved havde mere overskud til eventuelle hårde nætter.

Hvordan er det gået?
Den første nat gik rigtig fint. E blev puttet af sin far, hvor han lå ved siden af hende indtil hun faldt i søvn. Hun sov hele natten og var super stolt da hun vågnede. Næste dag da jeg skulle putte hende, ville hun sove i sin gamle seng og da vi havde aftalt ikke at presse hende og gøre oplevelsen dårlig, fik hun lov til endnu en nat i tremmesengen.
Tredje dag skulle hun sove i juniorsengen og på det nye værelse igen. Det var med lidt flere opvågninger og gråd. Hun rejser sig ikke selv og går ind til os, hun sætter sig bare op i sengen og græder efter mor eller far. Nå men hun får sovet både denne og de efterfølgende nætter, dog med opvågninger de fleste af dagene. Mit mor-hjerte gør ond og jeg har aller mest lyst til at tage hende ind i vores seng og derudover er hun pludselig også bare meeeeget langt væk fra vores værelse. Egentlig kun nogle ekstra meter fra det gamle, men JEG synes det er meget langt væk og jeg har virkelig svært ved at accepterer afstanden…. som i virkeligheden ikke er særlig voldsom og kun lige på den anden side af vores køkken-alrum. Men ja… mødre:)!

Vi er gået tilbage til den gamle putterutine, hvor vi ikke ligger sammen med hende når hun falder i søvn, for det gør hende blot endnu mere ked af det om natten, når hun opdager vi er væk. Hvilket fortsat bekræfter os i at vores sove-træning var den helt rigtige da hun var de der 10 måneder gammel. (Den kan i læse om i blogindlægget “vi brugte sovemetoden “godnat og sov godt”) Der lærte vi hende at falde i søvn selv fordi vi antog at det ville gøre endnu mere ondt hvis mor eller far pludselig var væk om natten.
Nå men de sidste par nætter er hun faldet i søvn derinde af sig selv og har sovet igennem, dog i nat med 2 opvågninger. Den ene fordi hun ville have mælk og den anden pga mareridt. Så egentlig går det ret godt og lidt mere tid og arbejde fra vores side også er vores NU store pige på sit nye værelse i ny seng.

Hun har forstået at lillesøster får det nye værelse og den nye seng, hvilket hjælper os meget. For det gør at hun forstår bedre hvorfor hun er rykket. Derudover gør vi meget ud af at snakke om det i løbet af dagen og lade hende fortælle det til familie og venner, så hun kan mærke stoltheden. Det ER nemlig en meget stolt lille/stor pige der hver morgen selv siger at hun er sej og dygtig fordi hun sover i sengen. Derudover går hun også meget op i at fortælle hvem der puttede hende og hvordan hun faldt i søvn. Det er så sødt og vi tror på at det gør det hele nemmere når lillesøster kommer til verden.

Mor og far er stolte og det samme er den kommende storesøster<3