Julegave ræs – bytte bytte købmand
Jeg får en helt speciel følelse for første gang, i forhold til julegaverne. Og den er ikke overvejende positiv!
Butikkerne er proppet med kunder der står med ønskelister fra deres kære. Ønskelister deres kære har gjort sig så umage med, fordi de egentlig ikke vidste hvad de ønskede sig. De gjorde sig umage for at lave en ønskeliste med ting, de egentlig ikke behøver eller egentlig selv kan købe.
Vi suser rundt til alverdens butikker for at købe gaverne og bruger oceaner af tid på juleshopping. Jeg begynder at føle det er fuldstændig overflødigt med de her julegaver. Udover det er super hyggeligt at åbne pakker, så er det jo bare at bytte gaver.
Vi var ved at droppe gaverne i år, men valgte at gøre det alligevel. Jeg var selv en af dem der havde super svært ved at skulle droppe gavebytteriet (de voksne imellem)! Men jeg kan mærke helt ned i maven, at det bliver mit foreslag næste år. Vi har kun klaret halvdelen af gaverne og vrider hjernerne for at finde ud af hvad vi skal købe…. og hvornår?! Det ender med at vi suser rundt d.22 og 23. december og køber vores gaver med stress i sindet og uden omtanke. Det er ikke det jeg har lyst til at forbinde med julegaver og hygge.
Jeg tænker lidt på, at jeg næste år vil foreslå en løsning, der giver plads til omtanke og stadig bibeholder gavehygge. Måske idéen kunne være at de voksne imellem trækker én person der skal have en gave. Så alle får én gave og herved giver det tid til at gøre sig umage med gaven. Børnene derimod skal selvfølgelig fortsat have deres julegaver. Det er i hvert fald en potentiel løsning i mine øjne.
Det var lidt julegave tanker og god jul herfra🎄
Jeg er grundlæggende imod tanken om ikke at give gaver. Ideen er jo grundlæggende at glæde andre. Men vi må nok erkende, at vi i vores nutidige samfund glæder os selv så meget, at vi ikke længere har brug for at andre glæder os, hvilket selvfølgelig kan anses som noget godt – at vi har så meget velstand. Og dermed må vi også begynde at overveje, hvorvidt julegaverne stadig har deres eksistensberettigelse, og om man skal tænke alternativt eller droppe dem helt.
Det rummer også nogle overvejelser om, hvornår gaver til børn skal stoppe? Personligt er jeg åben for, at “problemet” taget op til diskussion, selvom jeg mener, det er en af julens grundelementer, men spørgsmålet er, om det er blevet for svært at glæde andre i et velstands/forbrugssamfund.