Juniorseng, nyt værelse og ondt i mor-hjertet

Bør vi overhovedet tage vores børn med i cirkus og zoo?!

img_6001I går så jeg (igen) en forfærdelig film omkring behandlingen af elefanter til turistbrug i Thailand. Det fik mig til at tænke over dyrenes generelle rolle i vores liv og i børnenes liv, blandt andet i form af cirkus, zoo mm.

Der er jo ingen tvivl om at størstedelen af elefanterne i Thailand og andre turistede steder, bliver mishandlet for at tilfredsstille egoistiske og ofte uvidende turister, som gerne vil ride på elefanterne og meget mere. Jeg må indrømme at for mange år siden (inden der kom fokus på det), der blev jeg dybt misundelig når jeg så folk og venner ride på elefanter i junglen. Jeg tænkte slet slet ikke dybere over bagsiden af medaljen for elefanten. Da der begynder at komme fokus på det, går det dog virkelig op for en hvad de stakkels dyr gennemgår, fordi egoistiske turister ønsker at ride på en elefant. Men de vilde dyr høre i virkeligheden slet ikke til blandt turister. De høre til i naturen og ingen burde ride på dem eller (dette føre mig til det næste) bruge dem til shows af nogen art.

Det føre mig til overskriften om, om vi overhovedet burde tage vores børn med i cirkus og støtte det der foregår. Jeg er i bund og grund slet ikke i tvivl om at elefanterne, tigere mm. i diverse cirkus bliver behandlet en del bedre end ovennævnte. Det føles dog stadig forkert for mig, at se de dyr i et miljø som et cirkus, hvor de udfører numre som vi betaler for at se. De er slet ikke i deres rette element og det giver sig selv, at der ligger en masse træning bag numrene i diverse cirkus rundt omkring. Da jeg var yngre var det helt normalt at tage i cirkus med dyr, men (heldigvis) synes jeg at opleve flere og flere vælge det fra. De her dyr bør ikke blive trænet for at udfører ting i en manege imens vi sidder og klapper og griner af dem. Puha, jeg får ondt i hjertet ved tanken. Ud i naturen med dyrene!

SÅ, bør vi tage vores børn med i cirkus til samme oplevelser som vi havde som børn, eller skal vi omfavne den fokus der er på området og lære det videre til vores børn? Jeg tror det er forskelligt hvad folk vælger og egentlig kan jeg godt forstå det. Cirkus er en del af manges barndom og nogle vil helt klart føle at deres egne børn også skal opleve et cirkus med dyr. Helt forståeligt at den kan være svær at slippe. Jeg selv har fået så forkert en følelse omkring det, at jeg simpelthen ikke tror jeg vil tillade mine piger at støtte det. Heller ikke bedsteforældre eller andre skal tage mine børn med i cirkus, medmindre det er uden dyr. Jeg ville simpelthen ikke kunne leve med det, har jeg besluttet mig for.

Hvad så med zoo?!
Ja den er svær! Helt dybt inde, er jeg nok lidt imod at vi holder dyrene i fangeskab og betaler i dyre domme for at stå og glo på dem i et bur. Sidst jeg var i zoo i København, fik jeg lidt ondt i maven følte det var helt forkert og jeg har ikke været der siden. Det er ikke alle dyrene der virker til at have for lidt plads eller som gav mig en forkert følelse, men blot nogen af dyrene. Jeg ved min mand fik det på samme måde! Dog er dette alternativ langt bedre end udlandet og cirkus. Derudover ville nogen af dyrene garanteret leve et hårdere liv i naturen, med kamp om føde og risiko for selv at blive ædt. Så der er zoo jo et beskyttet sted, hvor dyrene får mad, drikke og omsorg. MEN i virkeligheden jo stadig ikke hvor de høre til. Så den er svær og vil helt forståeligt være svær for mange at slippe, inklusiv jeg selv. For selvfølgelig kommer vi til at have E og F med i zoo i København og i vores egen by (Næstved). I Næstved skal det lige nævnes at jeg får en bedre mavefornemmelse og synes dyrene virker til at være i mere naturlige omgivelser, så dem støtter vi til hver en tid hellere end København. En sidste ting er at vi er meget enige om at vi til hver en tid faktisk helst vil støtte Knuthenborg en nogen af de andre overnævnte steder. Der er det os der er i “fangeskab” i form af biler og besøger dem og ikke omvendt:)

Så det var en masse dyresnak. Nogen vil læse dette og tænke “Gud ja, det havde jeg slet ikke tænkt på, men hun har ret” og andre vil tænke “sikke noget pjat”. Sådan vil alle have deres egne meninger og det handler om at følge sin egen mavefornemmelse. Nu kender i min:)!

Rigtig god onsdag🐫🐘🐅

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juniorseng, nyt værelse og ondt i mor-hjertet