16 ting du (måske) ikke vidste om mig

Vi er nu en lykkelig familie på 4!

ba10e47e-070d-412f-9d03-ce1c6accd13fJeg har mange emner i ærmet og de skal nok komme. Lige nu handler det om det vigtigste i mit liv, mine 2 piger og deres far. Hvordan føles det at blive mor til 2, hvordan går hverdagen og lidt af de ærlige “tilståelser”.

Da C og jeg fik vores første datter for 2,5 år siden, havde vi det svært. Det var en svær omvæltning af livet og tingene var slet ikke som vi havde forestillet os. Mildest talt fik vi et chok og kæmpede begge med vores indre og med at “acceptere” den nye tilværelse. Jeg synes det var ekstrem hårdt og små ting var uoverskuelige. Jeg var i lang tid også meget bagud på søvn, som iøvrigt aldrig rigtig blev indhentet, efter en lang og hård fødsel. Alt var selvfølgelig tilvænning og efter lidt tid, kunne vi ærligt sige “nu er vi lykkelige”.

Af overstående årsager, var jeg selvfølgelig lidt bekymret for de indre følelser det medfører at blive mor og forældre til 2, som alle ved, selvfølgelig kun giver mere at se til og endnu en omgang ubeskrivelige følelser. Men lige nu sidder jeg med det yngste skud på stammen i min favn, den ældste sover på sit værelse og jeg er ramt af en sindsyg lykkerus. Det fik mig til at skrive dette indlæg på bloggen, som ellers har stået lidt stille.
Vi har nu haft lille F i 5 dage. En svær start med indlæggelse, efter en ellers hurtig drømmefødsel, fik hyldet os lidt ud af den. Men efter vi er kommet hjem, er alt gået som det skal.. eller det vil sige… Baby F er lidt strid når hun skal ammes, mælken er lige løbet til og gør afsindig ondt, sår på brysterne og en baby med ondt i maven. MEN, alligevel synes overskuddet at være større end med barn nr.1. Der skal meget mere til at få os ud af kurs her 2. Gang og det er jo virkelig fedt! Godt nok har vi brug for familietid og tilvænning, men det er stadig i et helt andet omfang end med første baby. Men ærligt.. der er mere at se til, det er bare på mærkelig vis, ikke lige så hårdt denne gang, selvom vi nu har 2. Vi trives!
Emma er verdens bedste storesøster og hun stråler virkelig af glæde. Den lykkefølelse kan ikke beskrives med ord! Umiddelbart er hun mere artig og selvstændig end nogensinde og jalousien er ikke på tale ENDNU. Hun vil bare kysse, kramme, nusse og kigge på sin lillesøster. Jeg vidste hun var omsorgsfuld, men ikke at hun var SÅ omsorgsfuld! Jeg er så stolt af vores store pige!

4da8684a-0f8b-4f56-ac31-c8890e5e1017

Status er derfor: ubeskrivelig lykkefølelse, okay nemme nætter, amning køre som det nu skal, storesøster er guld værd, baby F tager på og har det godt trods maven. Og vi… vi er lykkeligere end nogensinde! Det føles fantastisk at have den rigtige følelse fra start denne gang og intet kan slå os ud af kurs pt<3 (7.9.13)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

16 ting du (måske) ikke vidste om mig