Hverdagen med et barn på snart 2 år – uden filter

Det er en svær ting at beskrive hvordan hverdagen er med et lille barn. For andre mødre foregår hverdagen anderledes, men der vil altid være lighedstegn. For dem uden børn, er det svært at sætte sig ind i og svært at forstå hvad man beskriver. Man har mange svære valg og mange udfordringer med et barn og det er ofte dem vi taler om. Det undrer mig derfor ikke hvis nogen uden børn tænker “gud, jeg venter da lige 7-10 år endnu). MEN…. de positive ting opvejer de svære ting og den manglende søvn. Her er lidt om hverdagen med E på snart 2 år.

Hverdags morgenerne går stærkt. E sover på sit værelse og imens hun sover, står C og jeg op og gør os klar. 25 minutter inden C afleverer hende i vuggeren, vækker vi hende for at få hende i tøjet og hvad der ellers høre til. Hun vågner altid med et sæt, lige så snart hun høre os gå ind på værelset. De gange hun ikke gør det, står vi bare og observerer hende, imens vi nærmest holder om hinanden, med et kæmpe smil på læben. Når hun vågner vil hun som sagt op og af og til er hun pylret, men for det meste får vi bare et kæmpe bamsekram, hvorefter hun putter sig ind til os. DEN BEDSTE FØLELSE I VERDEN! Tjuhej, i tøjet og ud af døren. Oftest ingen problemer når C skal have hende ud af døren, hvor jeg nærmest løber rundt efter hende med overtøjet i hænderne. E griner bare og synes vi skal lege fangeleg:)!

Når jeg kommer hjem fra arbejde er E og C for længst hjemme og vi skal spise 15-20 minutter efter. Vi sidder ALTID rundt om spisebordet og “prøver” at snakke om dagen. Nogengange går det godt, E spiser, griner, fortæller vrøvlehistorier, synger sange og meget mere. Andre gange er det med pylren, ingen mad, bekymringer (fra vores side) og ingen tid til snak. Men de gange (som der er flest af), hvor vi har hyggestunden rundt om spisebordet, er guld værd. Derefter er det legetid og TV/Ipad/bog-tid. Vi hygger og når E skal skiftes, have nattøj på og have børstet tænder, kan fangelegen sætte igang igen;) Det kan godt blive lidt stressende, når man hele tiden ser klokken bliver mere og mere og man VED at søvnen er altafgørende for den efterfølgende dags humør hos de små. Tandbørstningen er med skrig, dog er det ved at vende, efter tandbørsten er skiftet ud, med en der er prinsesser på. Vores putning er kun engang imellem et problem, men for det meste sover hun i løbet af 2-10 minutter (i know, lucky lucky;))

Også er hele ugen ellers på Repeat. I hverdagene er der knap tid til lækker mad eller meget kvalitetstid og det kan godt blive hektisk. Især hvis nætterne har været hårde. Dette er heldigvis kun i perioder og kaffe/energidrik kan redde det meste.

I weekenderne er der ikke længere noget der hedder “at sove længe”. Eller jo, for vi er engang imellem heldige at sove til kl. 8, men ellers hedder den kl. 6. Vi har det fint med det og tager det bare stille og roligt, spiser morgenbrød sammen og ser lidt morgen-tegnefilm. Det er SÅ hyggeligt! Vi har oftest planer i weekenderne, men vi har erfaret at E er mest rolig og balanceret, hvis vi ikke har for mange planer. Så uanset hvor meget vi gerne vil nå, prøver vi at fordele tingene lidt ud. Vi ser gerne at have en hjemmedag hver weekend (men det er ikke altid nemt). For jo, der ER nogen der hedder et overstimuleret barn og det er ikke nogen nogen forældre ønsker.

Vi er nået til den alder hvor det heldigvis er blevet nemmere at pakke pusletasken og diverse, når vi skal ud. Hun kan spise alt og man kan finde underholdning i mange ting. Så nu er det “kun” barnevogn, højstol, bleer, skiftetøj, vådservietter, en dukke, sutsko osv, vi pakker. Og tro mig, det er kun en brøkdel af de ting, vi plejede at pakke ned:) Man skal dog ikke lade sig skræmme, man lære det hurtigt og vænner sig til at pakke halvdelen af huset, når man skal nogen steder. Det bliver også nemmere at lave ting med en på 2 år og man kommer derefter automatisk mere ud til forskellige ting og aktiviteter.

Alt i alt, der er vandvittigt mange udfordringer med en pige på snart 2 år. Min største udfordring er opdragelsen og hvordan den skal foregå og hvilke principper man egentlig vil give videre. Det er nogengange en udfordring af være enige, men der må også gerne være forskel, så længe hun ikke bliver forvirret. Nogen dage skriger hun og skaber sig en hel dag, men det er ofte pga. træthed. Andre dage er hun en engel. Man vænner sig til lortebleerne, men i denne alder, kan de stadig godt skide op ad ryggen, skulle jeg hilse at sige:) De er meget syge det første år af vuggestuen og den konstante dårlige samvittighed for ens kollegaer og også for sit barn, er forfærdelig. Vi får ofte en hel nattesøvn, men det er mega hårdt i de perioder hvor hun skriger om aftenen og om natten. Vi går rundt som zombier og træffer ikke altid fornuftige valg kl. 3-4 om natten (her referere jeg til tilbøjeligheden, til at opgive og tage hende ind i vores seng). Din telefon bliver udsat for ninja-spark og fald, der er en der piller dig i næsen og øjenen og hiver dig i håret, fordi hun synes det er sjovt. Hun snakker meget og er ret fremme i sit sprog. Dette letter hverdan da hun kan fortælle hvad hun vil. Dog kan det også være forvirrende for alle parter når det lyder “ud MOR, nej KOM mor…. MOAAAAARRRR… HVAD LAVER DUUUUUUU!?. STOP mor… op til mor. FIGNESTANG.. KIKS… HAFTEVAND. MOOOAAAARRRRRRRRRR!!!!!” Som det ses, så skal man i den alder også lige lære at udtrykke sig korrekt og mærke efter hvad man vil;)

Hun er blevet så stor, at hun lyser op og siger mooooooar eller faaaaarrrrrr og løber i vores favn, når vi træder ind i et rum. Hun krammer os, nusser i vores hår, kysser os uden grund og kan begynde at sige “elsker dig”. Hun trøster os, når hun tror vi er ked, beskytter os hvis vi er udsat for fare (i de fleste tilfælde hvis modparten kilder) og hun kommer med bøger når hun vil læse og sidde på vores skød og hygge. Igen… kan kan blive ved med alle de fantastiske ting, der smelter mit hjerte… især når vi bare ligger i et stille lokale og jeg kan høre hendes rolige vejrtrækning og den bestemme måde hun trækker vejret på. DET går i hjertet❤

Jeg kunne blive ved. Men vigtigst af alt, så kan man som forældre, endda sidde og beundre et surt barn, midt i et raserianfald. Vi kan sidde og glo på hende, imens vores hjerter slet ikke kan håndterer den store kærlighedsfølelse. Vi kan savne som aldrig før og vi er lykkeligere end nogensinde. Alle forældre siger det og ingen forstår det, før de selv har prøvet det. Livet giver pludselig mening, livet er pludselig vigtigere end nogensinde, asnvaret er givende og livsbekræftende og kærligheden er større end noget menneske overhovedet kan beskrive!

Det blev et langt indlæg, men håber det var okay underholdende læsning og ikke alt for kedeligt:) God aften derude