Når man ikke tør satse – min iværksætterdrøm

Jeg tror de fleste af os drømmer om ting vi skal opnå i livet. På min liste står der blandt andet “skriv en bog”, “utallige rejsedestinationer” og meget meget andet. Lige siden jeg var helt lille, har jeg også gerne ville opnå noget man kunne blive husket for, opfinde noget eller blive iværksætter og hermed også “opfinde”.

Jeg har altid tænkt i “ej, det burde man kunne gøre smartere eller anderledes”. Jeg har bare aldrig fundet på noget der er smart nok til at gå igang med eller vildt nok til at overgå alle de ting der allerede eksisterer.

MEN… For 3 år siden cirka, kom jeg på en idé. Det var en idé til en slags formidlingsside, men på en ny og bæredygtig måde. Jeg fik idéen fordi jeg blev gravid og skulle til at have gang i babys gardarobe. Jeg kom til at tænke på, at man jo hele tiden skulle forny tøjet, da babyer og børn vokser så stærkt. Idéen var derfor en side i stil med dba og trendsales, men hvor man kunne købe/bytte børnetøj med andre. Man skulle kunne sætte eget tøj ind på siden i den str. man nu ikke brugte længere og få et vidst antal point for tøjet. For de point kunne man så “købe” tøj i en ny størrelse til baby, uden egentlig at have penge op ad lommen. Man skulle selv sørge for forsendelse til den person der køber tøjet for deres point.

Problematikken opstog i og med jeg er en bangebuks.  Det er en forfærdelig kombi at have iværksættersjæl og være bange for satsninger, fordi man er bange ift. økonomisk tryghed mm. Derudover skal der jo også en slags startkapital til.. i hvertfald til en hjemmeside, som ikke er billig at få lavet. Jeg kontaktede derfor mit netværk for at høre om nogen kunne hjælpe osv osv, men ingen kunne sætte den slags op for mig og jeg skulle derfor ud og bruge en større sum penge, for at kunne få det op og køre. Dette hang ikke særlig godt sammen med barsel, lille bebs, stort nyt hus mm. Så jeg måtte til stor frustration glemme min idé for en tid og HÅBE på ingen andre fik samme idé. For jeg vidste at HVIS nogen fik idéen og rent faktisk ville få den realiseret for næsen af mig, ville jeg dø indvendigt af irritation og frustration over… ikke mindst mig selv!

SÅ skete det! For et par uger siden, så jeg en annonce på Facebook med en ny hjemmeside (jeg siger ikke hvad den hedder, af ren misundelse)! Konceptet var nærmest PRÆCIS det jeg havde haft i tankerne og bare aldrig turde springe ud i. Jeg sendte hurtigt et screenshot til min mand og uden at skrive noget.. Han svarede med det samme tilbage “åh nej, det var jo din idé!”. Han kunne straks genkende det, da jeg har snakket meget med ham om det.

ØV ØV og atter ØV! Som jeg havde forudset var det kun et spørgsmål om tid inden en anden ville få samme idé. Det er jo ikke kompliceret at finde på, jeg kunne bare ikke finde noget nogen steder, med samme koncept og derfor, var jeg helt oppe at køre. Nu sidder jeg bare tilbage med en frustration, misundelse og meget mere… SLUT

Lige inden jeg blev gravid på en tur til Malmø