Det gør jeg aldrig – og det gjorde jeg så alligevel!

Inden man får børn har man en masse gode råd og standpunkter ift. Det at være forældre og opdragelse. Lad os bare mildt sige, at man har et standpunkt indtil man får et nyt. Jeg selv havde mange ting jeg forestillede mig ville være nemme med baby og nogen meget klare standpunkter til hvad jeg ville gøre og bestemt aldrig ville gøre.

Den første ting jeg hurtigt fandt ud af var, at jeg altså hverken havde stort overskud eller energi de første par måneder, til at tage make-up på og hoppe i noget ordenligt tøj. Der var visse problemstillinger i dette! Tøjet kunne jeg ikke passe pga graviditetskiloene og graviditetstøjet var blevet for stort. Så det BLEV altså pludderbukser (som også er mest behagelige efter en fødsel) og en ammetop. Med den lille på armen havde jeg altså ikke tid til at ligge make-up i hverdagen og det var bestemt heller ikke min 1. Prioritet. JA prioriteterne ændre sig når man får børn, om man vil det eller ej:)

Den anden ting var, at jeg svor jeg ALDRIG ville have at baby skulle sove hos mor og far. Hun skulle sove i egen seng og jeg synes det var mere forældrenes behov at børn sover i mor og fars seng, end det var barnets. MEN også her måtte jeg æde mine ord! Det er lettere sagt end gjort, hvis man har en spæd der græder uafbrudt, medmindre de ligger i mors og fars seng. Vi valgte at give hende den tryghed hun søgte, indtil hun blev gammel nok til at sove for sig selv.

Jeg havde også et princip i forhold til at gøre noget for mig selv og sørge for at komme ud. Også her måtte jeg indse at det var meget besværligt OG følelserne for den lille bare giver en ny prioritet i livet. Hermed ikke sagt at man ikke skal pleje sig selv og komme ud, MEN man har lige fået en lille, så RO på!
For det første ammede jeg hver 3. Time og det er altså meget begrænset hvor langt man kan nå på 3 timer. Så tænker man “så giv da babyen en flaske?”. Man er fuld af gode råd, men det dur jo ikke hvis baby ikke vil drikke af en flaske. Så kan man tvinge baby, men nej… jeg kunne også vælge at lade vær og bare være der for baby så længe hun behøver mig. Der kommer en tid hvor hun ikke længere skulle ammes og jeg tænkte at tiden til mig selv nok skulle komme. Netop under barsel havde jeg kun ét fokus og det var E. Jeg havde heller ikke rigtig LYST til at være væk fra hende. En tur op og handle uden hende, kunne føles som en evighed, selvom man også nød det lidt (mommys, i ved hvad jeg mener!)

Jeg svor også jeg aldrig ville bruge sove metoden “god nat og sov godt”! Men i desperation og manglende søvn, brugte vi den (med måde) og den virkede! Læs tidligere opslag om dette.

Vi havde også mange snakke om det der med at baby ikke skulle sætte dagsordenen, men at babyen skulle følge VORES liv. Det er også sandt på nogen punkter, men langt fra alle:) E er f.eks ikke glad for at sove ude, selvom vi har prøvet det. Faktisk vil hun slet ikke sove andre steder end i sin egen seng, vores seng eller middagslur i barnevognen. Altså, bliver man begrænset ift. At tage ud og være hos vennerne til klokken sent, hvor man bare lige kan have rejsesengen med. Det dutter ikke og vi bliver ramt at en træt pige og mærkelige sovetider hele den efterfølgende uge. Børn er forskellige, så bare fordi vores forældre gjorde det med os, betyder det ikke at det fungere for vores egne børn. Thats a fact!

SÅ inden man får børn dømmer man meget og jeg gjorde det i høj grad selv. Jeg havde minus forståelse for børnefamilier og hvorfor man som forældre nogen gange tager tidligt hjem eller prioritere sit barn så højt. Jeg kunne ikke forstå hvorfor de ikke bare tog børnene med og puttede dem henne i hjørnet eller fik dem passet lidt mere. Jeg forstod ikke hvorfor man ikke bare tvang barnet til at sove alene eller bare gav dem den mad man synes de skulle spise. Jeg kan sige så meget som.. Man bliver klogere og jeg trækker alle mine fordomme tilbage😅

Rigtig god torsdag:)