Trygheden i den der nusseklud

Det der børnevaccinationsprogram?!

Det er både for og imod og heldigvis er flest for! Ja så er man vel ikke i tvivl om hvor vi selv står i vores/min mening om at få børnene vaccineret…

Freya er lige blevet 4 måneder gammel. Hun har først lige fået sin 3 måneders vaccine (ret forsinket), da hun har været så meget syg og derfor ikke kunne få den. Her til sidst var vi dog nødt til at få det klaret, selvom næsen var fuld af snot. Vi kunne bare ikke rigtig trække den længere.

Hvordan føles det at skulle lade sit barn vaccinere?!
Det er en super ambivalent følelse. For det første er der nogen der stikker en nål i dit barn bevidst. Ikke bare én gang, men hele to gange. Man føler man påføre sit barn (unødvendig) smerte. Men helt unødvendig er den jo så heller ikke og man gør det udelukkende for deres skyld nu og i fremtiden. Når man så har set sit barn græde og ved der muligvis kommer en reaktion med feber (man også har pådraget sit barn), så gør man det så bare lige igen når de er 5 måneder, 12 måneder, 15 måneder osv osv. Det er virkelig ikke sjovt, men man gør det af kærlighed til sit barn og af hensyn til alle de andre små og nogen af de sarte børn der er i landet.

Hvorfor lader vi vores barn vaccinere?!
For vores vedkommende er det et spørgsmål om de konsekvenser det kan have for deres fremtid, hvis vi ikke tager valget for dem. Der er nogen der lægger stor vægt på de bivirkninger de kan få… for mig at se bør de ligge vægt på de konsekvenser det KAN få hvis de ikke får den, som er tusinde gange værre end bivirkningerne. Så vidt jeg ved er ingen døde af en vaccine, men det er der børn og voksne der er af ikke at være beskyttet af vaccinationsprogrammet.
Derudover er der en “lille” ting såsom de skader man som ikke-vaccineret gravid kvinde kan pådrage sit ufødte barn. Som et eksempel kan en gravid få røde hunde eller mæslinger af en (måske) ikke-vaccineret barn og herved er der store konsekvenser for det ufødte barn. Oftest har man set at de bliver blinde eller døve. Der kan sikkert nævnes mange andre ting, men det vigtigste er at jeg synes man har et ansvar overfor sit barn, andres børn og ikke mindst måske endda sine børnebørn der også kan rammes.

Det var lidt Af mine egne tanker om det meget ømme emne. Et emne der i høj grad kan splitte vandende og få folk i debat. Mit ønske er ikke at debattere, for min mening er min mening, men jeg ønsker at folk tager emnet seriøst og tager ansvar.

God tirsdag aften:)

1 kommentar

  • Christina

    Der var et dødsfald i 2005 el 2006 – så ved du dét 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trygheden i den der nusseklud