Foråret nærmer sig - tid til sandkasse i haven?

Barnets bog er vigtig… eller er den?

img_3491

I går da lille E var blevet puttet, tænkte jeg at jeg hellere måtte få udfyldt lidt fra hendes andet leveår. Den er meget nøje udfyldt, men det var jo nemmest at huske da man var hjemme på barsel.

Jeg synes det er enormt vigtigt at få udfyldt bogen med alle de ting hun laver og siger, de oplevelser hun får og hendes mål, samt billeder. Det er så vigtige minder og hvis ikke hun får glæde af den og synes den er sjov at kigge i som voksen, så vil C og jeg uden tvivl nyde at læse den og mindes hendes barndom. Bøgerne findes jo i mange forskellige afskygninger og de slutter på forskellige steder i barnets liv. Den vi har, slutter når E skal starte i skole (hvilket er meget mærkeligt at tænke på). Hendes første år er året der skal udfyldes mest på og derefter er der en side for hvert leveår, børnehave start og skolestart. Det er da smart!

img_3477

Nå men… da jeg sad og bladrede i bogen i går, er det virkelig sjovt at læse om de ting man har været igennem og de ting hun gjorde og på hvilke tidspunkter. Blandt andet det der står om fødslen og de første billeder af hende, får jo hjertet til at smelte! Jeg havde skrevet alt ned fra maden hun fik, til hendes soverutiner i de forskellige måneder, hendes første jul, første fødselsdag, første ord, første babysvømning osv osv. Jeg elsker konceptet og håber E får glæde af det senere hen… og ellers gør vi.

img_3480

Nogen vil garanteret mene at de er mindre vigtige og det er jo også helt i orden. Jeg vil gætte på at vandende er meget delt på området. Mange har også en intention om at udfylde dem, men hvor det simpelthen bliver glemt. Jeg vil dog mene at det er en god ting til at bevare minderne og opfordrer bestemt kommende mødre til at tage “udfordringen” op💕

God dag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Foråret nærmer sig - tid til sandkasse i haven?