Gift som 22 årig med min store kærlighed!

C og jeg fandt hinanden på det hotteste der eksisterede dengang, nemlig dkbn. Vi snakkede sammen 24/7 og begyndte at ses mindst lige så meget, trods 80km afstand. 4 måneder efter flyttede jeg til Næstved for at bo sammen med min soulmate.

Vi vidste begge to, allerede dengang at det skulle være os to. Vi var faktisk ikke i tvivl og det var heller ikke en mulighed at bo hver for sig. Jeg var meget ung og ikke alle regnede med at forholdet var andet end et ungdomsforhold. Jeg fik ofte fortalt at tingene måske gik for stærkt, at vi jo var meget unge og jeg skulle nyde ungdommen, jeg var kærestekedelig og meget mere. Men forholdet var stærkt og inden C skulle udsendes til Afghanistan, frier han til mig. Da han frier er jeg kun 21 år, men alligevel ikke ét sekund i tvivl. Hvorfor udskyde det uundgåelige? Hvorfor ikke følge hjertet? Jeg mener i hvert fald det er det man bliver lykkeligst af.

I det år vi var forlovet fik jeg ofte at vide, at de unge og spontane ægteskaber går i vasken. Jeg fik engang også en kommentar om, at vi garanteret blev skilt igen.
Dog vidste dem der står os nær godt, at det var seriøst. De vidste derudover også at det ville holde og jeg elsker og sætter stor pris på den støtte både familie og venner gav os❤️

Hvorfor haste, hvorfor blive gift så ung, hvorfor binde sig så tidligt?!
For mig, var det ikke et spørgsmål om hastværk. Jeg fulgte mit hjerte og det samme gjorde C faktisk. Vi ønskede os det inderligt og derfor kastede vi os ud i det. Jeg har aldrig været i tvivl om at det var min soulmate og hvor jeg ønskede livet skulle føre os hen, så som nævnt, valgte vi IKKE at udskyde det uundgåelige. At jeg var så ung på daværende tidspunkt, er faktisk ikke noget jeg tænker over. Jeg følte mig mentalt klar og fortryder det ikke et sekund. Det med at binde sig tidligt, er ikke et ord eller en sætning jeg bryder mig om. Jeg binder mig ikke og låser ikke mig selv fast, ved at blive gift. Jeg gifter mig af kærlighed til et andet menneske og ordet at “binde” sig er forkert i den kontekst…. efter min mening.

Jeg er lykkelige over de valg vi har truffet de sidste 7 år. Jeg er 26 år, gift, er husejer, er blevet mor og jeg mener ikke vi har hastet igennem det, blot fulgt vores hjerter. C og jeg elsker hinanden og vi fortæller hinanden det hver dag. Jeg snakker helt inde fra hjertet, når jeg siger at jeg har fundet manden i mit liv. Han er den mest fantastiske mand. Så betænksom, sød, skide lækker, kærlig, han er verdens bedste far for E og har et hjerte af guld. Jeg kan ikke ønske mig mere. Jeg vil elske ham hver dag fra nu og til vi bliver gamle! Jeg vil virkelig virkelig blive gammel med den mand❤️