Vi fik en dårlig besked til første tidlige scanning!

Turen gik til Rhodos – Nu som børnefamilie

img_4472Nu er vi kategoriseret som “dem” der bestiller klassisk charterrejse med fokus på børnefaciliteter og med flyveturens længde og tidspunkt som betydelig faktor. I søndags kom vi hjem efter en skøn rejse til Rhodos og da det kun er 2. gang vi rejser med en lille, har vi stadig meget at lære. Vi har gjort os erfaringer på godt og ondt og der er kæmpe forskel på at rejse med en på 15 mdr. og en på 2 år. Vi har set igennem fingrene med regler og også virkelig fastholdt andre af dem.

Da vi bestilte ferien til Rhodos, var det ikke længere bare lige til. Vi søgte selvfølgelig et børnevenligt hotel, en ikke alt for lang flyvetid og flyvetider der passede nogenlunde ind i E’s rutiner med middagslur og så videre. Det kan aldrig helt passe sammen og på nogen punkter må man derfor bare tænke “det må gå som det går”. Derudover rejste vi sidste gang i juli måned hvilket var så varmt at middagslur og spisning var svær for E. Hun dryppede af sved uanset hvor vi puttede hende osv, så vi ville derfor gerne rejse uden for sæson denne gang.

img_4280

Flyveturen ud og hjem
På udrejsen skulle vi flyve kl. 17.30, hvilket betød at E kunne sove sin middagslur inden turen gik til lufthavnen. Man ved som mor, at middagsluren af og til er afgørende for den sidste halvdel af dagen! Så ro i sjælen og afsted til lufthavnen. Alt gik som smurt og E var simpelthen eksemplarisk. Det handler på flyveturen om god underholdning og nyt legetøj i tasken. Papir og farveblyanter og en bog var specielt et hit her. Efter maden ombord, kunne vi putte E på det mellemste flysæde, med sin uundværlige sut, pude, dyne og bamse. Hun sove den sidste halvdel og igennem hele bagagehelvedet i Rhodos lufthavn. Alt i alt en totalt vellykket flyvetur og mor og far var stolte… selvom det lyder skørt! Tro mig, man er lettet når sådan en frygtet flyvetur går godt.
Turen hjem skulle vi flyve kl.14.15 og efter et par lange varme timer i lufthavnen, med frokost i check-in køen og C som mistede vores boardingpas, gik flyveturen igen som smurt. E var vågen en time og sov derefter resten af flyturen (hendes middagslur, som vi heldigvis kunne forskyde) imens mor og far fik et spil yatzy.

Ugen der gik på lækkert børnevenligt hotel
Aldrig nogensinde har jeg set så mange børnefamilier samlet på ét hotel. Der var vandrutchebaner, 2 børnepools, kæmpe legeværelse med legekøkken, 2 store legepladser, børneklub og meget mere. Mildt sagt, var det virkelig et børnevenligt hotel. Generelt var der mange børnefamilier i den lille by Ixia og det gælder også på restauranterne rundt omkring i byen. Til jer med børn der læser med, kan jeg virkelig anbefale det. Det ligger 15 minutter fra Rhodos by, hvilket også er noget man skal have med når man er der:)
Vi havde en kæmpe lejlighed med en terrasse på mindst 4 meter og med havudsigt. Vi er blown away og virkelig glade for det gode hotel!
De to første dage var der desværre totalt overskyet og en del blæst, men vi trøstede os med at det stadig lige var 10-15 grader varmere end dk. Vi brugte dagene på gå-ture, en tur i det lille lokale tog og selvfølgelig en tur ind til Rhodos by. E fik sig en på opleveren med alle de ting vi fik lavet de to første dage. Med tanke på de forestående solskinsdage med afslapning, var det okay med en god portion indtryk og oplevelser.
Den tredje dag tog vejret revanche og vi snakker 27-30 grader. Den stod på badning, selvom vores lille diva for det meste synes vandet var ALT for koldt. Derudover med is-pause kl.10, lækker frokost kl.11 og lur kl.12. Tænk at man som mor kan blive helt rørt over at ens barn nu selv kan spise is, uden hjælp fra mor og far! Efter lur kørte den på repeat, plus hendes legepladstur. Legepladsen lå op ad børnepoolen og vi kunne skiftevis holde øje med hende. Når klokken nærmede sig de 17 stykker, var det bare op på værelset og i bad, hvorefter man jo skal ud og spise. Vi frygtede spisetiderne på restaurant hver aften og hvad vi kunne bestille til hende. Hun er pt i sin pasta-skrue fase! Men alle dagene pånær én sad hun fint i sin højstol og spiste hele sin portion og mor og far nåede også som regel at spise helt op. Wow, hvorfor sker det ikke derhjemme?! Hun var eksemplarisk og hun fik sendt nogle blink og charmerende blikke henover bordet til både børn og vokse. Selvfølgelig en charmetrold og hun sørgede lige for en masse opmærksomhed.
Virkelig en skøn ferie med afslapning, sol, varme, oplevelser og familie kvalitetstid!

img_4442

Om at bryde regler og bibeholde andre
Vi har nogen regler, som vi synes er normale at bryde på en rejse. Det kræver selvfølgelig at der er nogenlunde faste og klare regler derudover, så barnet ikke bliver forvirret. Sådan noget som at spise is, slik og bestemme hvad man selv vil spise, høre en ferie til. Det er ting vi selv husker som børn og det vil vi gerne videregive. Sovetider er også noget vi så lidt igennem fingrene med. E vågnede når hun vågnede og om aftenen kom hun lidt senere i seng end normalt og vi mærkede selvfølgelig efter på hende, om hun var ekstra træt eller ville være mere oppe. Derudover blev der set lidt ekstra iPad på værelset:) De regler vi holder fast i er, at man sidder ved bordet når man spiser (vi er klar over hun ikke gider sidde stille i 2 timer), men så længe det er muligt. Hun sad som regel stille i en times tid og vi var meget imponerede. Man leger med de ting der nu er og oftest havde vi en “Lotte-bog” med også var der nogengange et bordskilt, et menukort med billeder eller andet. Det er i hvert fald strengt forbudt med mobil og iPad ved bordet. Hun har aldrig prøvet det og skal heller ikke introduceres for det. Hun skal lære at sidde ved et bord uden og indtil videre er det gået fint i 2 år:) Den regel kan ikke brydes selvom det er ferie… basta bum.

Hvad har vi lært og hvad var nemmere eller mere besværligt denne gang?
Vi har lært at pakke godt med legetøj og underholdning ned, hvis man skal underholde en hel dag ved en pool. Det var ikke så nødvendigt da hun var 1,5 år, men meget nødvendigt nu hvor hun er 2 år. Vi gider ikke købe en masse nyt på ferien, når vi har masser derhjemme der kan pakkes ned. Vi har også lært at fornemme på stedet og E, om hun skal og kan puttes i klapvognen ved poolen eller skal sove på værelset. Sidste gang sov hun nemt ved poolen, da hotellet var mindre og mere stille. Denne gang skiftedes vi til at være på værelse og sove middagslur sammen med hende, da det ville ødelægge hendes lur, hvis hun sov ved poolen. Vi ønskede selvfølgelig en frisk og veludhvilet pige resten af dagen og aftenen.
Sidste gang kunne hun ikke gå og der var det varmt at skulle slæbe rundt på hende og hun var enormt afhængig af os. Det viste sig at have været både godt og skidt. Der skulle ikke så meget underholdning til og kunne sagtens sidde stille. Denne gang gav det til gengæld meget frihed, når hun kunne løbe rundt, men det krævede mere opmærksomhed og hun fik sig da også lidt knobs fordi hun kunne løbe rundt selv. Dog lærte hun hurtigt at gå langsomt som en snegl på de våde fliser😂 (efter erfaret fald). Det er faktisk også ret nemt at have et barn med på 2, fordi de spiser normal mad. Sidste gang slebte vi jo pulvergrød, mme og andet godt med, i lange baner. Denne gang var der lidt smoothies med og ellers bare bleer og legetøj:) Jeg synes også hotellet er blevet en vigtig del, for hvis tingene er i orden, kan det gøre Mange ting lettere på en rejse med børn.
Jeg har også lært at jeg ikke kan styre alt og jeg har lært at min lille pige altså er ved at være stor. Hendes sprog har udviklet sig markant i sidste uge og hun bliver mere og mere selvstændig. Som mor skal man bare lige nive sig selv i armen og træde et skridt tilbage.

img_4470

Jeg håber at det ikke var alt for kedelig læsning, men personligt synes jeg altid det er sjovt at læse hvordan sådan en rejse nu går med en lille størrelse. Hvis i selv har en forstående rejse, så god tur☀️

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi fik en dårlig besked til første tidlige scanning!