DET vidste du måske ikke om min ellers lykkelige graviditet!

Dette indlæg skriver jeg dels, bare for at dele både op og nedturer under en graviditet, men også for at kunne informere og hjælpe andre gravide, der måske er i samme situation. For nu er det jo sådan at graviditet ikke er en sygdom, men alle reagerer meget forskelligt og for nogen af os FØLES det f**** som en sygdom (trods glæden).

Hvis vi spoler tiden tilbage til 2014, hvor jeg (endelig) bliver gravid efter 5 spontane aborter. Babyen er E og hun bliver i maven. Lykken og glæden kan slet slet ikke beskrives med ord og jeg følte mig mildest talt velsignet og som verdens heldigste kvinde (lyder underligt at kalde sig selv en kvinde!). Nå men trods den vandvittige lykke, så var det en hård graviditet. Jeg vil ikke komme ind på det hele, da indlægget primært handler om KVALME og det der ofte medfølger. Så jeg endte dengang med kvalme og opkast fra uge 8 og derfra de næste 29 uger frem til jeg fødte miraklet. Det var slet slet ikke til at holde ud og havde bestemt ikke lyst til at eksistere i min egen krop. Et godt eksempel på at graviditet ikke er en sygdom, men alligevel sagtens kan føles sådan.

Min læge havde læst om at antihistamin kunne hjælpe nogen af med kvalmen og i hvert fald opkast. Så vi prøvede og fra uge 16, tog jeg ret mange piller frem til fødslen. DE HJALP og det var vigtigt for at kunne fungere. Ingen mennesker kan være sig selv, hvis de kaster op i 37 uger, det siger sig selv. De første 16 uger var rigeligt!

Jeg havde virkelig bedt til og håbet på, at jeg ville slippe for den fordærdelige omgang i denne graviditet. Ingen graviditeter er ens og man har jo lov at håbe…. Indtil jeg igen omkring uge 7, får det elendigt og jeg begynder ikke at kunne holde maden nede. Jeg nægtede at gennemgå de næste mange uger igen, med at have det sådan. Jeg har en lille datter derhjemme, min mand har rigeligt at se til i forvejen og arbejdet kalder. Så jeg huskede nogle allergipiller der kunne tage toppen af det hele og det gjorde de også, men kun til en hvis grad. Nogen dage er værre end andre og trods pillerne, kaster jeg stadig op. Det er bagsiden af medaljen og jeg gør det gerne for vores lille pige i maven, men NØJ hvor er det hårdt!

Jeg har de sidste par dage haft det slemt og været i kontakt med lægen. Jeg er nu 15 uger henne og den normale graviditetskvalme er ofte over mellem uge 12-13. De vil selvfølgelig gerne hjælpe mig og give mig præcis samme piller som jeg fik sidst. Lægen jeg havde dengang, har desværre ikke skrevet navnet på den præcise pille ned i min journal, men kun “antihistamin”. Så mine læger skulle lige finde ud af hvilken form for antihistamin jeg skulle prøve også fik jeg endelig udskrevet en recept i går. Jeg har taget den første i dag og jeg håber virkelig den bliver min redning og jeg ikke skal ud og prøve en ny slags, fordi denne ikke hjælper. Måske en smule bedring i dag og jeg er meget spændt på hvad morgendagen byder. Tiden må vise om de hjælper eller ej, for en ting er helt sikkert…. Man kan ikke holde til det her i længden og jeg er ikke engang det værste eksempel.

Det er super svært at være så glad for en graviditet, når man har lyst til at give op. Det var hårdt sidst og det er endnu hårdere nu med en lille herhjemme, som jeg gerne vil give opmærksomhed og som helst ikke skal se hvor dårligt mor har det. Desværre (ikke for sarte sjæle), så er det svært at undgå når hun render mig i hælene og vi er alene hjemme. Desværre har E set det et par gange nu og det skær mig i hjertet. Der er bare ikke så meget at gøre ved det:(

SÅ jeg er lykkelig, jeg glæder mig til at se lillesøster, jeg prøver at få hverdagen til at hænge sammen, går stadig på job og passer hjemmet, prøver at vise overskud overfor E og PROPPER mig selv med piller. Jeg håber at andre i samme situation ser indlægget og måske også får det bedre med antihistamin, da det ikke er alle der kender tricket og heller ikke alle læger:)!

Nå… det var vidst et ærligt og informerende indlæg. Ikke for alle, men sådan er det jo. Næste indlæg bliver nok med en lille opdatering og måske en af de pinlige historier;)