Ordet “kærlighed” – på godt og ondt

Det er noget tid siden jeg skrev sidst. Det skyldes nogen hændelser og specielt én. De ting vi har set, oplevet og følt den sidste uges tid har alt sammen fået mig til at tænke på ét ord. Kærlighed…
Vi har haft den på tætteste hånd i ugens løb, både på godt og på ondt.

Det her er nok et af det indlæg der kommer til at tage længere tid at skrive, fordi ordet indebære så meget og er så dybt. Vi kan have kærlighed til dyr, ting, livet, mennesker og meget mere. Alle med ordet kærlighed bag sig af forskellige meninger og følelser. Jeg vil dog mene at størst af alt, er ordet kærlighed til andre mennesker. Vi elsker vores familie med den slags ubetingede kærlighed der ikke helt kan beskrives. Den slags kærlighed som oftest knytter et ubeskriveligt bånd, fordi tilknytningen er i vores kød og blod. Dette oplever vi kraftigt med dem der ikke har kendt deres familie, men når de møder dem kan de straks mærke båndet og hos os selv oplever vi det grundet min mands Colombianske rødder, hvor han ikke kender sin biologiske familie. Alligevel må der være et bånd gemt i hjertet, som knytter én til sine rødder. Her kan jeg selvfølgelig også kort nævne den helt ubeskrivelige og stærkeste følelse i HELE verden, som er den fuldstændig ukontrollerede, uovervindelige og ubetingede kærlighed vi har til vores børn. Aldrig nogensinde med ekstra tryk på, kan vi opleve så vandvittig stor en kærlighed, som den til vores børn. Så er det sagt!

Nok om kærligheden til familie, for det er faktisk ikke helt det mit indlæg skulle handle om. Kort fortalt, har vi for nylig oplevet at miste en vi havde kær. En person blev revet væk fra jorden alt alt for tidligt i sit liv og på meget tragisk vis. I denne forbindelse har vi oplevet kærlighed som aldrig før. Kærlighed til sin næste og til sine nærmeste. Om at stå sammen og hjælpe dem der behøver det, hvilket også er en kærlighedserklæring. Vi har oplevet den længsel og følelse af uretfærdighed der også kan ligge bag ordet. Vi har også følt den og hjulpet hvor vi kunne. Dog er intet så smertefuldt som når nogen mister en eller flere, som de elsker højere end noget andet. Intet kan retfærdiggøre dette, men man kan glædes over den kærlighed der har beriget livet og beriger minderne.

Vi har som sagt oplevet det på tætteste hånd på både godt og ondt. En af de gode ting vi har oplevet er ægteskabet. Nogen tætte venner sagde lørdag JA til hinanden ved alteret og ja til livet sammen. Når man siger ja til livet sammen siger man ja til både oppe og nedture. Vigtigst af alt er, at man vil kæmpe for sin ægtefælle og med sin ægtefælle og så kliché agtigt som det kan lyde, så også i medgang og modgang. Det er altså virkelig ikke for sjovt, at man nævner dette i forbindelse med ægteskabet, som også er en meget magtfuld ting hvis i spørger mig. At være gift er en meget kraftfuld ting. Den knytter et usynligt bånd mellem to mennesker, som er kraftfuldt, magtfuldt, respektfuldt og smukt. Båndet er i høj grad hvad jeg vil kalde ubetinget kærlighed. Hermed ikke sagt at den slags kærlighed ikke eksisterer hvis man ikke er gift, for jo det gør den.
Dog har jeg både oplevet kærligheden som kæreste i nogen år inden min mand og jeg blev gift og oplevet den efter. (Faktisk nu som gift par i 5 år i denne måned). Hvis man spørger mig, så er der altså en forskel der er svær at sætte ord på. Når man bliver gift, lover du dig selv fuldstændig hen til et andet menneske. En af de største kærlighedserklæringer du kan give og en af de største gaver. I det øjeblik du tager din mand eller kone i hånden og går ud af kirken, føles det helt ubeskriveligt, lettende og som om intet i verden nu kan vælte dig. Du har fået den største gave i livet og givet den største gave i livet. Man har givet sig selv.. en handling kun styret af kærlighed.
Når man så er gift og hverdagen går i gang, er den stadig fuldstændig kontrolleret af kærligheden og båndet til hinanden. Det indebære tolerance, hengivenhed, respekt, tosomhed, et ønske om at ville en anden person det bedste i livet, en uovervindelig følelse som par og igen bare total ubetinget kærlighed. Faktisk oplever man lidt en teamånd. Man er et hold og vil kæmpe hinandens kampe. (Ja jeg er til romantisk pladder, men det er altså sandt). I går kom jeg til at tænke på en måde at beskrive noget af det på, følelsen af at ville en anden person det bedste. Det er komisk forklaret, men vi spiste matador mix i går aftes. Der gik det op for mig, at de sidste 8 år, hvor jeg har kendt min skønne mand, har jeg kun spist de gule vingummier. Ja hvorfor så det tænker i? Jo for 8 år siden sagde min mand, at han ikke brød sig om de gule vingummier. Helt automatisk har jeg overladt alle de andre vi gummier til ham i så mange år, at det nu bare er sådan det er. Jeg tager de gule, så han får det bedste og det han ønsker sig. Jeg har ikke noget imod de gule og giver ikke afkald på mig selv eller noget:)! Det jeg prøver at sige er, at ville hinanden det bedste, at give plads til hinanden, men samtidig være sig selv. At vide du gør noget for en anden person, uden nogensinde at forvente noget tilbage.. det er kærlighed og den går meget dybt.

Nogen vil tænke pladder og andre kan se meningen i det her virvar af ord som jeg prøver at beskrive ordet “kærlighed” med. Der er par der går fra hinanden, hvor kærligheden ikke gik og hvor kampene tog over. Det vigtigste er er vi giver os selv lov til at opleve den, at vi kaster os ud i den og ikke er bange for den… heller ikke selvom den kan blive revet væk fra os på et split sekund. For det kan den og intet må føles mere kraftfuldt og uretfærdigt end dette, men at have oplevet den, vil altid være en gave.

Puha, tungt indlæg på sådan en mandag morgen. Men bloggen er en slags terapi for mig fordi jeg elsker at skrive og elsker at få tingene ned på skrift. Jeg havde brug for det her indlæg og håber i vil synes om det❤️