Ordet "kærlighed" - på godt og ondt

Den der hospitalstaske?!

img_6097Med nu kun 46 dage til termin, begynder jeg så småt at tænke på den der hospitalstaske. Jaja bevares, der er stadig tid til, men tingene til tasken skal være indkøbt inden den pakkes, babys tøj skal måske vaskes osv osv. Derudover træder man ind i den periode hvor en fødsel i princippet KAN ske når som helst. Jeg satser ikke på at føde nu, men regner bestemt med at føde før tid, da jeg også fødte 3 uger før med E. (Jeg ved det ikke er en forsikring, men det kan altså ske).
Så hvad skal der i tasken til baby og hvad pakker man til sig selv og manden? Det vil jeg give mit bud på her og drage erfaringer med fra sidste besøg på føde -og barselsgangen.

Til babys taske
1. Tøj til baby – beslut hvilket sæt du vil have baby med hjem i og tilpas årstiden. Hospitalerne har som regel også tøj til de små, hvis man ønsker at bruge det og ellers så pak et ekstra sæt til barselsgangen.
2. Bleer – tjek med fødestedet om de har bleer eller du selv skal medbringe. De fleste har bleer til baby.
3. Dynebetræk – medbring eget dynebetræk hvis du ikke ønsker at benytte deres. Min egen erfaring siger at deres er fint og jeg lader det derfor ligge hjemme.
4. Autostol – selvom den ikke kan være direkte i tasken:)
5. Babytæppe hvis man er i de koldere tider
6. Stofbleer – et par stykker, så de kan bruges til amning mm.
7. Sut – hvis man ønsker at baby skal bruge den.

Mors taske
1. Vandrejournal og andre udfyldte papirer – mange regioner har, udover vandrejournal, papirer du kan/skal udfylde angående fødselspræferencer. Husk også dem, da de kan hjælpe jordemoderen til at forstå dig, hvis du er lidt kort for hovedet på grund af smerterne:)!
2. Behageligt tøj til barselsgangen og behageligt tøj til hjemturen. – tilpasses selvfølgelig hvis du skal have pks eller bare føder normalt.
3. Bløde behagelige STORE trusser – ja gerne store så der er plads til bind.
4. Ammebh eller ammetop – de er guld værd!
5. Ammeindlæg – de er også rimelig vigtige hvis du ikke ønsker mælkeplamager på blusen når familien kommer og ser det nye vidunder:)!
6. Varme sokker og/eller støttestrømper
7. Renseservietter – her mener jeg dem til at fjerne make-up. Du ved aldrig hvor eller hvornår du havner på fødegangen og for nogen går det hurtigere end forventet. Så hvis du har krigsmaling på og den hænger på kinderne efter fødslen, er de her nemme lige at bruge imens du ligger i sengen.
8. Toiletpapir – nogen hospitaler har altså SANDPAPIR på toilettet på barselsgangen og her taler jeg af erfaring. Nok det dummeste sted at spare på sådan en afdeling!
9. Egen hovedpude – hvis man er sart, så skal man vide at det langt fra er alle barselsgange der har hovedpuder:)
10. Ammebrikker – de gennemsigtige som kan bruges hvis amningen ikke køre. De kan altså godt blive guld værd!
11. Toiletsager – dine egene generelle toiletsager. Her ved du bedst selv om du ønsker at medbringe make-up, skraber, tandbørste, tandtråd, shampoo eller hvad man nu har af ønsker:)
12. Oplader til mobil – man ved aldrig hvor mange dage man ender med at blive der.
13. Lanolin salve – den er virkelig at foretrække og jeg anbefaler den stærkt ift. amning og ømhed

Fars taske
1. Tøj og undertøj
2. Snacks og drikkelse – ventetiden kan være lang og der er som regel ikke mad til manden på hospitalet!
3. Underholdning
4. Tålmodighed og forståelse:)
5. Toiletsager
6. Pak håndklæder til jer begge, hvis i er sarte og skal i bad på barselsgangen.
7. Til overstående kan også nævnes badesandaler:)!

Husk derudover også at pakke en taske til storesøster/storebror, hvis de skal passes ude. Vi selv regner med at pasningen af storesøster foregår i eget hus, som er tæt på hospitalet og den nemmeste løsning. Så skal vi ikke tænke så meget når veerne begynder:)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ordet "kærlighed" - på godt og ondt